April måned har været tiden, hvor renæssanceåret for alvor gik i karakter på udstillingsområdet, idet der er åbnet ikke mindre end otte udstillinger rundt om i landet. Læs her om de storkøbenhavnske.
Tøjhusmuseet i København åbnede 1. april udstillingen Renæssancens Krigskunst – Fra Fyrstekammer til Slagmark. Læs mere på museets hjemmeside
Dansk Sygeplejehistorisk Museum åbnede den 8/4 udstillingen: Doktor Ro, Doktor Munterhed og Doktor Diæt – og kærlig sygepleje, om renæssancens syn på sygdom, sundhed og pleje.
Rosenborg Slot åbnede den 8/4 udstillingen: Christian den 4. og Rosenborg, om Rosenborgs bygherre og Danmarks mest kendte renæssancekonge.
Jægerspris Slot åbnede 8/4 udstillingen: Hekseri og Prinsessebryllup, om overtro i renæssancen.
Køge Museum åbnede 29/4 udstillingen: Leonardo da Vincis Magiske Maskiner, en udstilling som præsenterer rekonstruktioner af universalgeniet da Vincis mekaniske skitser af kraner, faldskærme, katapulter, helikoptre og meget mere.